8

Lad Os Nærme Os Det Allerhelligste

Tolv Trin Til Tt Godt År Del 8
Af Derek Prince

Lyt også til Derek Prince Radio podcast.

Beskrivelse
Derek Prince påpeger i dagens budskab, at Det Allerhelligste vedrører tabernaklet i ørkenen. Det er stedet for Guds trone. Så når vi nærmer os det allerhelligste, nærmer vi os faktisk Gud selv. Faktisk er vi inviteret til at tage vores plads med Kristus på tronen. Hør, mens Derek forklarer.

Tolv trin til et godt år 5

Optagelse af radioprogram

Det er godt at være sammen med dig igen, mens vi fortsætter med at studere vores meget praktiske og aktuelle tema for denne uge, "Tolv trin til et godt år." Disse tolv trin til et godt år er alle taget fra Hebræerbrevet. Tolv gange i dette brev siger forfatteren: "Lad os." Disse ord angiver en beslutning, en afgørelse; og en, som vi ikke kun kan træffe alene som enkelte personer, fordi ordene altid er "Lad os," en beslutning eller afgørelse; som vi skal træffe sammen med vores trosfæller. Tilsammen udgør disse tolv "lad os" passager i Hebræerbrevet tolv skriftmæssige nytårsforsætter. Indtil videre har vi sammen set på fem af disse beslutninger: lad os frygte, lad os være flittige, lad os holde fast i vores bekendelse, lad os nærme os nådens trone, lad os trænge videre til modenhed.

Må jeg foreslå, at når vi gennemgår disse tolv trin, gør du et punkt for at huske dem i den rigtige rækkefølge? Så i slutningen af denne serie af forkyndelser vil du have mere end blot et generelt indtryk. Du vil have noget positivt og permanent at tage med dig ind i det nye år. For at hjælpe dig med dette, vil jeg kort gentage de første fem trin: Lad os frygte, lad os være flittige, lad os holde fast i vores skriftemål, lad os nærme os nådens trone, lad os presse på mod modenhed.

I dag skal vi se på den sjette beslutning. Det findes i Hebræerbrevet 10, og vi er nødt til at læse vers 19-22 for at få sammenhængen. Det er interessant for mig, at næsten hver eneste af disse beslutningen som vi har læst sammen, begynder med "derfor." Med andre ord indikerer det den logiske udfoldelse af en tankesekvens, og jeg tror, at hvert større skridt i den praktiske anvendelse af denne rækkefølge kommer til udtryk i et af disse "lad os"-udsagn. Går vi tilbage til Hebræerne 10:19-22:

"Derfor, brødre, da vi har tillid til at gå ind i det allerhelligste ved Jesu blod, ad en ny og levende vej, der er åbnet for os gennem forhænget [det vil sige hans legeme], og eftersom vi har en stor præst over Guds hus, så lad os nærme os Gud med et oprigtigt hjerte i fuld forvissning om tro, idet vores hjerter blev overstænket for at rense os fra en samvittighed, og vores legemer med rent vand.

Jeg vil gerne sammenligne den fjerde beslutning, som vi allerede har set på, som var: "Lad os nærme os nådens trone." Men denne siger: "Lad os nærme os Gud." Og vi skal forstå det i sammenhængen. Det er direkte relateret til udsagnet i v:19 i Hebræerbrevet 10:

"Da vi har tillid til at komme ind i det allerhelligste..."

Så står der:

"...lad os nærme os Gud."

For mig er det klart, at det at nærme sig Gud svarer til at komme ind i det allerhelligste. Så jeg vil gerne sammenligne disse to udsagn. "Lad os nærme os tronen" betyder, at vi skal komme for den hjælp, vi har brug for til barmhjertighed og nåde. Men "lad os nærme os det hellige sted," til Gud selv, tror jeg tager os meget længere. Jeg tror, at forslaget ikke blot er, at vi kommer til tronen for at få hjælp, men at vi er inviteret til at tage vores plads med Kristus på tronen. Det er at komme ind i det allerhelligste.

Jeg har bestemt ikke tid til at give en detaljeret fremstilling af tabernaklet, men jeg er sikker på, at du husker, at der var tre hovedområder i tabernaklet: den ydre forgård; og så inden i teltet, inden for det første forhæng, det hellige; og så for enden, hinsides det andet forhæng, det allerhelligste. Og sproget i Hebræerbrevet er baseret på tabernaklets mønster. Vores destination er det allerhelligste, ud over det andet forhæng. Og det eneste møbel på det sted, som det var designet af Gud, var netop Pagtens Ark, en kasse af akacietræ, alt dækket med guld. Det var dækket over med det, der blev kaldt nådestolen eller forsoningsstedet. Indeni var de to stentavler med de ti bud, men disse var dækket af nådestolen, hvilket indikerer, at gennem Kristi forsoning på vores vegne, var den brudte lov, de ti bud, der blev brudt, blevet dækket af hans forsoning. Og så var der i hver ende af nådestolen to keruber vendt mod hinanden og så mod midten af nådestolen med deres vinger strakt ud over dem og deres vingespidser rørende over midten af nådestolen.

Nu var den kasse den nådestol, Guds trone. Gud sidder på en barmhjertigheds trone. Hans barmhjertighed dækker den brudte lov. De to keruber med deres ansigter indad mod hinanden, deres vingespidser rørende, repræsenterer stedet for fællesskabet. Så det er et sted for barmhjertighed, et sted for fællesskab; men det er også en trone, Guds sæde som konge.

Nu i det møbel var der ingen repræsentation af Gud selv, hvilket selvfølgelig var forbudt for israelitterne. Men Gud kom derind for at tage hans plads på det sæde. Han kom i form af shekinah-herligheden, den almægtige Guds synlige, mærkbare nærvær. Uden den herlighed var det fjerneste sted, det allerhelligste sted i totalt mørke. Den havde ingen naturlig eller kunstig belysning. Men da shekinah, Guds nærhed, kom ind, så var det Gud, der tog sin plads på tronen.

Så vi inviteres i dette skriftsted ind i det allerhelligste. Vi opfordres til at nærme os Gud. Vi er faktisk inviteret til at tage vores plads sammen med Kristus på tronen. Og den passage fortæller os også, at vi skal komme ad en ny og levende måde. Hvad er den nye og levende måde? Den nye og levende måde er Jesus. Vi skal komme nøjagtig samme vej, som han kom.

Når han taler om vores indgang til det allerhelligste, vores nærmer sig nådestolen og tronen, siger Hebræerbrevets forfatter, at der er fire krav. For det første et oprigtigt hjerte; for det andet en fuld vished om tro; for det tredje, vores hjerter bestænket fra en ond samvittighed; for det fjerde, vores legeme vasket med rent vand. Lad os se meget kort på hvert af disse krav.

Først et oprigtigt hjerte. Vi nærmer os Gud med vores hjerte, ikke med vores hoved. Gud er ikke svaret på en intellektuel gåde, men han møder et længselsfuldt hjerte. Men det skal også være et oprigtigt hjerte. Vi er nødt til at komme uden nogen form for prætentioner, uden noget hykleri; vi er nødt til at udsætte os selv for Gud, ligesom vi er, og ikke forsøge at dække over noget eller lade som om, vi er anderledes end vi er. Vi er nødt til at være åbne og ærlige over for Gud.

Den anden betingelse, fuld forsikring om tro. Det næste kapitel i Hebræerbrevet siger skriften i Hebræerbrevet 11:6:

"Uden tro er det umuligt at behage ham. Den, der kommer til Gud, skal tro."

Så vi er nødt til at komme med vores tro på Guds trofasthed, ikke på vores egen evne eller retfærdighed; men med absolut tro på Guds trofasthed.

For det tredje skal vi have et hjerte bestænket med Jesu blod fra en ond samvittighed. En ond samvittighed kommer fra forkerte og syndige gerninger, som vi har begået i fortiden, men gennem Jesu blod kan vi modtage vished om, at alle de onde gerninger i fortiden er blevet tilgivet, og at vores hjerter er renset fra synd. Så vi kan få vores hjerte bestænket fra en ond samvittighed med Jesu blod.

Den fjerde betingelse er, at vores legemer vaskes med rent vand. I Johannes' første brev fortæller Johannes, at Jesus kom med vand og blod. Der ser vi begge elementer: blodet, der bestænker fra en ond samvittighed, vandet, der vasker vores legemer. Jeg tror selv, at vand er kristen dåb. Kristen dåb, alle steder, hvor det er forklaret i Det Nye Testamente, er del i Jesu Kristi død, begravelse og opstandelse. Så "den nye og levende vej" er Jesus. Det er at tager del i hans død, hans begravelse og hans opstandelse. Vi skal identificeres med alt, hvad Jesus gik igennem, efter at han døde for vores synder.

Hør hvad Paulus siger i Efeserbrevet 2:4-6:

"På grund af hans store kærlighed til os har Gud, som er rig på barmhjertighed,
gjort os levende med Kristus, da vi var døde i overtrædelsen, og
oprejste os med Kristus og sat os med ham i de himmelske rige i Kristus Jesus."

Læg mærke til de tre stadier af identifikation med Jesus. For det første "gjort levende," for det andet "rejst op" eller "genopstanden," og for det tredje "sidder med ham." Hvor sidder Jesus? På tronen. Så hvad vil det sige at sidde sammen med ham? Det betyder at blive indsat på tronen, at dele tronen med Ham.

Ser du, når vi ser vores identifikation med Jesus, er vi inviteret til at følge ham hele vejen. Han er den nye og levende vej. Vi kan gøres levende med ham, vi kan genopstå med ham, men vi behøver ikke at stoppe der. Vi kansidde på trone med ham.

Ser du, i tabernaklets mønster, tror jeg, det første forhæng repræsenterer det, vi går ind i gennem at tage del i Jesu opstandelse. Men det andet forhæng, der fører til det hellige sted, repræsenterer det, vi går ind i gennem deltagelse i Jesu himmelfart. Jesus blev ikke blot oprejst, men efterfølgende blev han oprejst til den himmelske trone. Og det er der, Gud vil have os. Gud ønsker ikke, at vi stopper op på denne nye og levende vej, før vi har nået tronen, og vi deler tronen med Jesus, siddende med ham i de himmelske steder. Det er vores destination.

Lad os gøre det til vores beslutning i år, at vi ikke viger tilbage for eller stopper for det sted, hvor Gud ønsker, at vi skal komme.

Vores tid er gået for i dag. Jeg er tilbage igen i morgen på dette tidspunkt. I morgen vil jeg forklare det syvende trin til et godt år.

Del 9
OP